Praktikker har følgende mål og længde:
Du skal have typisk 3 praktikker i løbet af din 3-årige STU-uddannelse
Områdeafklaring:
Faglige interessefelter undersøges og beskrives. Hvad, hvorfor og hvordan?
Varighed: 1 – 3 måneder.
Tidsafklaring:
Hvor mange timer kan eleven arbejde inden for de udvalgte interessefelter? Hvordan kan eleven komme så tæt på fuldtids arbejde som muligt? Hvor længe, hvordan og med hvilke evt. støttemidler?
Varighed: 2 – 5 måneder
Effektivitet og intentitet:
Kan eleven opnå 100% arbejdsintensitet og -effektivitet? Hvis ikke, hvor meget så? Og hvorfor og med hvilke støttemidler?
Varighed: 3 – 6 måneder
Alle praktikker kan foregå samtidig med skoleforløb. Fx 2 dages praktik og 3 dages undervisning om ugen.
Praktikker kan også ligge separat fra skoleforløb. Dette tilrettelægges, så det passer med den enkelte elevs særlige behov.
Praktik udgør typisk 1/3 af den samlede uddannelsestid, og alle praktikker følges nøje af os fra din STU.
Elever kan bo på landbrugene, hvor de er i praktik, når det er relevant. Enten i rammer, som landmanden stiller til rådighed, når muligt, eller i tiny house vogne, som Ledestjernen stiller til rådighed på landmandens matrikel i praktikperioden. I disse tilfælde betaler eleven husleje til Ledestjernen og modtager udeboende uddannelseshjælp.